26126480 tippe@molsted.dk

Ballader og folkemusik

                                                                                       

Balladerne er tidløse fortællinger i sang, dans og musik. De handler om de store begivenheder i livet dengang som nu: Fødsel og og død, kærlighed og had, jalousi, krig og fred. De har kimen til et fællesskab, og så er der gode historier og musik i dem. I ballader til dans er det fællesskabet der er i højsædet, forsangeren synger balladen og de resterende danser og synger omkvæd, spiller eller lægger droner under sangen.
De har de traditionelle ord og toner, men forholder sig til nutiden både som tidsbillede og den aktuelle situation.
Jeg arbejder med de ældgamle ballader som et nutidtig bidrag til debat i samfundet og sætter lyd, krop og følelser på de gamle ballader.

Jeg har i en årrække været elev i Folkemusikhuset i Hogager hos Folkemindeforskeren Thorkild Knudsen, mesterlære hos Annelise Knudsen i balladesang, i hyrderåb hos Leif Varmark som jeg har arbejdet sammen med siden omkring de satiriske ballader.
Sammen med Jack Jakobsen og Gitte Thofte, der har rejst og studeret kædedans i Bretagne – Frankrig har jeg arbejdet med kædedanse og sang til dans.

Folkemusik og folkesang adskiller sig fra andre genre ved at den ikke kan skilles fra sin funktion.  Folkemusikken handler om samspillet mellem musikerne og danserne eller sangeren og tilhørerne, den bliver skabt på stedet. Det betyder ikke at musikere og sangere ikke har øvet sig i hundredevis af timer, men det betyder at når spillemanden eller sangeren står overfor dansere og tilhørerende er musikken og sangen ikke arrangeret.  Den improviseres. Den leves nu.

Hvis vi ser på nogle af de mest kendte gamle folkemusikere og sangere: Evald Thomsen og Ingeborg Munch var det meget tydeligt i både deres beskrivelse af deres tradition samt af selve udførelsen at de ”skabte på stedet”. Samme erfaringer fik sanger Anelise Knudsen og folkemindeforsker Thorkild Knudsen (da de arbejdede på Universitet i Edinburgh. Her mødte de mødte sangere Hebriderne og sækkepibespillere fra Skotland der havde samme tilgang.

I mesterlære hos spillemanden Thomas Thomsen. Jeg har været i mesterlære hos den traditionelle spillemand Thomas Thomsen fra Holstebro, på diatonisk harmonika. Hvor jeg i mange år kom i familien og spillede den vestjyske folkemusik som Thomas havde fra sin far. Jeg lærte familien at kende og Thomas fortalte historier og tog mig med ud på heden og rundt på egnen. Hvis du skal kunne spille musikken, skal du kende til naturen den er groet ud af sagde han.

I mesterlære hos sangeren Jonna Frederiksen. Jonna er ud af ”de Rejsende” en dansk romaslægt, der har en ganske særlig måde at synge på. De bruger mange ”blå” toner og har en ekstrem høj grad af nærvær, samt det udtryk vi kender fra flamingo hos de spanske romaer – el duente. Her blev jeg også en del af familien som havde sangene som en naturlig del af deres samvær til fester og sammenkomster.

 

www.balladeskolen.dk.